ForsideOm SvaneboAktivitetstilbud

Aktivitetstilbud på Svanebo

Som en del af miljøterapien på Svanebo arbejdes der med strukturerede ugeskemaer, hvor den enkelte har overblik over ugens forløb. På dette ugeskema er det muligt at have flere af Svanebos aktivitetstilbud. Alle aktivitetstilbud bruges i udviklingsøjemed hvor det danner grundlag for den enkeltes arbejde med egen udvikling, og fordi vi hygger os sammen gennem aktiviteterne.

Aktivitetstilbud

Motion

På Svanebo er der stor mulighed for at arbejde med sine fysiske og psykiske udfordringer gennem motion.

Svanebo har eget motionsrum, hvor den enkelte kan træne alene eller sammen med andre. Det er muligt at få tilrettelagt sit eget personlige træningsprogram, som er skræddersyet til den enkeltes behov. Er det svært med motivationen er det muligt at få personalet med, som kan guide, motivere og selv træne med, således at man er fastholdende i at nå sine mål.

Gennem motion som et fælles tredje er det muligt at opbygge og styrke relationer. Svanebos motionsrum tilbyder mange muligheder for motionsformer. Her kan bland andet nævnes motionscykel, romaskine, løbebånd, styrketræning og boksning. Som alternativ bliver der også dyrket yoga, pilates, MovNat træning, meditation og spillet bordtennis. Motion sammen med andre er med til at øget fællesskab. Samtidig er det sundhedsfremmende og godt for både krop og sind.

Aktivitetstilbud

Meditation 

En del af tiden i motionsrummet bruges også til meditation. Når der udøves meditation med husets beboere, kan det have mange gode virkninger med sig. Hos Svanebo har vi observeret følgende positive effekter:

  • Mindre stress
  • Roligere sind
  • Trygt fællesskab
  • En følelse af harmoni og balance
  • Mere effekt af udvikling og sport
  • Mere livsglæde og energi
  • Velvære i kroppen
  • Mere nærvær og opmærksomhed
Aktivitetstilbud

Bordtennis

Svanebo har eget bordtennisbord hvor relationer skabes eller styrkes gennem leg og sport. Alle kan være med på lige det niveau, som man er på. Det handler om at have det sjovt, grine og styrke fællesskab og selvværd.

Svømmehal

Svanebo har et godt samarbejde med det lokale idrætscenter, hvor husets beboere kan tage i svømmehal. Der er altid mulighed for, at have personale med i svømmehallen. Læs mere om svømmehallen her.​

Korte og lange gåture 

Dagligt benytter Svanebo forskellige gå ruter, som ligger omkring Terndrup. Indimellem kører vi til naturskønne områder eller byer, hvor vi går kortere eller længere ture. Gåture er en god motionsform, men også en mulighed for at få snakket om livet og dets udfordringer på en fri og uforpligtende måde. Det er ofte muligt at gå enten i gruppe eller alene med et personale.

Aktivitetstilbud

Løb

Hvis man har løb som interesse, er det miuligt at få lavet eget træningsprogram, som er struktureret ud fra ens niveau og det mål, som man ønsker at opnå. Det er ofte muligt at have personale med som støtte og motivator til både træning og tilmeldte løb.

Mulighed for opstaldning af hest i nærområdet

Der er også mulighed for at medbringe egen hest, da vi har kontakt til opstaldning ikke langt fra Svanebo. Man er selv ansvarlig for pasning af hest, da personalet på Svanebo ikke kan være behjælpelig med dette.

Aktivitetstilbud

Kost

Kost på Svanebo handler om mange ting. Det er lige fra hvad vi putter i munden til hvor det kommer fra og hvordan det bliver lavet.

Individuelle kostplaner og fokus på sund kost

Hos Svanebo har vi fokus på sund kost. Som en del af vores miljøterapi spiser vi som udgangspunkt i fællesskab og på faste tidspunkter. Ligeledes kan husets beboere, som en del af det strukturerede ugeskema, deltage i forberedelserne til både frokost og aftensmad. Gennem deltagelse i madlavningen øver man at arbejde med sammensætning af delprocesser, overblik og struktur. Ligeledes kan man arbejde sammen med andre omkring madlavning, hvilket er relations skabende og man kan udvikle sit selvværd.

Huset har desuden et samarbejde med en diætist, som vi kan modtage undervisning og råd fra. Har man specielle ønsker eller behov, er Svanebo meget åben for dette.

Aktivitetstilbud

Kreativitet

​På Svanebo er der store muligheder for at arbejde kreativt. Vi har et kreativt værksted, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan arbejde med. For folk med grønne fingre er der udenfor muligheder for at arbejde med pynt, planter og krydderurter i vores have, omkring huset og på vores terrasse.

Kreativt værksted

Vi tilbyder et kreativt værksted, hvor der blandt andet kan arbejdes med perler, maleri, dekopage, smykker og modelbyggeri. Dette er et udsnit af de mange muligheder, som vi har arbejdet med på baggrund af fælles interesser eller ønsker. Kreativt værksted er et sted, hvor man kan arbejde alene, fordybe sig eller være fælles om større projekter såsom husets julepynt eller halloween. Når vi skal inspireres, kører vi til butikker og messer, som udelukkende handler om kreativitet.

Grønne fingre

Svanebo har en lille have og en terrasse, som vi gerne plejer og pynter. På terrassen og i krukker omkring huset og i haven, er der plantet et væld af krydderurter og andre planter. Ofte køres der til planteskoler, hvor der søges inspiration og indkøbes nye planter til huset. Sammen med personalet kan man blive en del af husets ”grønne team”, hvor man byder ind med det, som man har overskud til.

Aktivitetstilbud

Fiskeri

Svanebo tager ofte afsted på fisketure til omkringliggende put and take søer, hvor vi hygger med en kop kaffe og medbragt madpakke. Fiskene vi fanger renses og spises i huset. Når vejret er til det sejler vi med Klaus ud på Mariager fjord og fisker fra jolle.

Se mere under linket omkring put and take: medestedet.dk

Aktivitetstilbud

Oplevelsesture ud af huset

Som en del af ferier og Svanebos sociale liv kører vi tit på heldagsture. Vi har flere gange været på rundfart til de danske forlystelsesparker, dyreparker og biografer. Det kan også være en bytur til en større by i Jylland, hvor vi går en tur, ser seværdigheder og spiser frokost sammen.

Flere gange er turene eksempelvis gået til Liseberg i Gøteborg eller Heide Park ved Hamborg. Her har vi haft en enkeltovernatning for at dagen ikke skal blive alt for presset.

Ferier

Hver sommer tager Svanebo på en uges ferie. Det er ferie i udlandet eller i Danmark, hvor der bliver taget hensyn og hvor der er plads til alle. Der er altid flere personaler med til at dække de behov for kontakt, tryghed og samtaler der måtte opstå undervejs på ferien. Det er ikke et krav, at man er med på ferie.

Aktivitetstilbud

Aktiviteter ude af huset

Svanebo har et godt samarbejde med flere kontakter, som har aktivitetstilbud udenfor Svanebos rammer. Flere beboere er i eksempelvis ressourceforløb, hvor man gennem aktiviteter forbereder sig på at blive job eller uddannelsesparat. Nedenfor ses flere af de kontakter, som Svanebo har gode erfaringer med.

 

Aktivitetstilbud

MovNat træning

MovNat er et system til gradvist at kunne mestre de naturlige og grundlæggende bevægelser vi har adgang til som mennesker som feks at kravle, gå, komme op og ned fra gulvet, hoppe, balancere, løfte, bære, kaste og gribe – og meget mere. Et resultat af en praksis med MovNat er ofte at hverdagens opgaver bliver nemmere, og at man opdager alle de ting kroppen rent faktisk kan.

Træning af movnat kan hjælpe med at:

  • oparbejde større tillid til én selv og ens krop.
  • kunne bevæge sig mere sikkert og let.
  • øge ens kondition, styrke og fysiske kapacitet.
  • skabe energi og overskud i hverdagen.
  • træne ens fokus og koncentrationsevne.