ForsideFor sagsbehandlere
For sagsbehandlere

For sagsbehandlere

Svanebo er et §107 og § 108 bo- og behandlingssted for voksne med psykiske lidelser.

Når man bor på Svanebo, er det vigtigt, at beboeren er åben for at arbejde med sin psykiske lidelse samt personlige udvikling.

I samarbejde med beboeren og sagsbehandler udarbejdes der en handleplan og mål, som arbejdet på Svanebo struktureres ud fra. Igennem effektdokumentation sikrer vi os, at der arbejdes kontinuerligt i forhold til beboerens handleplan. Der måles kvartalsmæssigt på resultat og fokusområdemål samt årligt på beboerens profil. Disse resultater sendes herefter til sagsbehandler, for at belyse beboerens udvikling og for at danne grundlag for statussamtaler og fremtidige handleplaner.

På Svanebo arbejder vi med følgende metoder og tilgange; psykoedukation, miljøterapi, relations arbejde, kognitiv behandling, psykoterapeutisk terapi, nadabehandling, adfærdsterapi og relations pædagogisk behandling. Der kan læses mere om disse metoder og tilgange her.

Metoder og tilgange tilrettelægges i forhold til beboerens forskellige arbejdspunkter og vil fremgå af den udarbejdede scoringsoversigt.

I dagligdagen arbejdes der med en primær og sekundær kontaktperson, som sammen med beboeren står for at udarbejde et struktureret ugeskema, afholder samtaler og har kontakten med eksterne samarbejdspartnere eksempelvis psykiater eller jobcenterkonsulent. Ugeskemaet udfyldes i forhold til beboerens funktionsniveau. Det er aftaler, daglige gøremål og andet. Svanebo har mange aktivitetstilbud, som der kan læses om her.

Svanebo samarbejder med distriktspsykiatrien og har sammen med beboer og psykiater en dialog omkring den medicinske behandling.

For sagsbehandlere

Effektdokumentation

Svanebos effektdokumentationsmodel tager afsæt i principperne i en CARF-akkreditering.

Et centralt princip er, at processen med effektmåling skal være værdiskabende for såvel beboeren, medarbejdere og Svanebo. Samtidig skal effektmåling være integreret i dagligdagen som et naturligt redskab, der ikke opleves som tidskrævende og kompliceret. Et andet vigtigt princip er, at værdi skabes gennem fokus på både optimering af kvalitet og prioritering af ressourcer. Et tredje vigtigt princip er, at effektmåling er et led i en vedvarende dialog mellem kommune og Svanebo om at fastsætte mål og dokumentere resultater af indsatsen.

Psykoterapi

Organisk psykoterapi er en nænsom afdækkende, undersøgende og helende terapeutisk metode.

Beboeren har i samarbejde med terapeuten mulighed for at få afdækket nogle traumatiske eller uhensigtsmæssige hændelser fra barndommen.

Herefter at få undersøgt og bearbejdet hændelsen for derefter at komme videre fra et mere helende og udviklende sted.

Miljøterapi

Miljøterapeutiske metoder på Svanebo er todelt. Den består af en miljødel og en terapeutisk del. Miljødelen handler om at organisere eller tilrettelægge sin hverdag, hvor terapidelen handler om forandring og udvikling. Miljøterapien handler således om at tilrettelægge og organisere sin hverdag således at en forandring og udvikling bliver mulig.

På Svanebo praktiseres miljødelen med daglige morgenmøder, ugeskemaer, dagskemaer, oversigtstavler, madplaner o.s.v. for at skabe forudsigelighed og tryghed til netop at arbejde med den terapeutiske del, der skaber forandring og udvikling.

Lad os ringe dig op

    Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

    For sagsbehandlere